Hvad skal en trælast kunne dokumentere under EUDR

Kort om EUDR, og hvilke produkter det gælder

EUDR er EU’s forordning om afskovningsfrie produkter, forordning (EU) 2023/1115, ændret ved forordning (EU) 2024/3234, som udskød anvendelsen ét år, og ved forordning (EU) 2025/2650, som udskød den igen og forenklede reglerne. Efter artikel 3 må relevante produkter kun bringes i omsætning, gøres tilgængelige eller eksporteres, hvis de er afskovningsfri, produceret lovligt i oprindelseslandet og omfattet af en due diligence-erklæring.

Træ er en af de syv råvarer i forordningen. Bilag I opregner de omfattede træprodukter med toldkoder, blandt andet rundtræ (4403), savet træ (4407), høvlede brædder (4409), krydsfiner (4412), træemballage (4415), snedker- og tømrerarbejder som døre, vinduer og limtræsbjælker (4418) og træmøbler (9403). Det dækker det meste af det, en trælast sælger. Den 13. juli 2026 vedtog Kommissionen en delegeret retsakt, der justerer bilag I. Retsakten er til gennemsyn hos Parlamentet og Rådet, og ifølge Dansk Erhverv omfattes nyt tilføjede produkter først fra 30. december 2027.

Operatør, downstream-operatør og forhandler med eksempler fra træbranchen

Forordningen skelner i artikel 2 mellem tre roller. En operatør er efter nr. 15 den, der som led i erhvervsvirksomhed bringer relevante produkter i omsætning, altså efter nr. 16 gør dem tilgængelige på EU-markedet for første gang, eller eksporterer dem. En downstream-operatør er efter det nye nr. 15b den, der bringer produkter i omsætning, som er fremstillet af relevante produkter, der allerede er omfattet af en erklæring. En forhandler er efter nr. 17 enhver anden i forsyningskæden, der gør produkterne tilgængelige på markedet.

Importøren, der køber savet lærk i Canada, er operatør og skal lave due diligence med geolokation af hugstarealet og indgive en erklæring.
Skovejeren, der fælder og sælger danske stammer, er operatør. Er skovejeren en mikro- eller lille virksomhed i et lavrisikoland, indgiver den efter artikel 4a én forenklet erklæring én gang i stedet for en erklæring pr. leverance.
Savværket, der køber de danske stammer og sælger savet træ, er downstream-operatør, fordi det fremstiller et relevant produkt af produkter, der allerede er dækket af en erklæring.
Trælasten, der køber savet træ fra savværket eller lærk fra importøren og sælger det videre uændret, er forhandler.
Trælasten, der selv importerer fra et land uden for EU, er operatør for de varer. Kommissionens rapport kalder det en dobbeltrolle.

Det skal en forhandler konkret gemme og videregive

Forhandlerens pligter står i artikel 5, som efter ændringen i 2025 gælder ens for downstream-operatører og forhandlere. Efter stk. 1 må I kun gøre produkter tilgængelige, hvis I har oplysningerne i stk. 3. Efter stk. 3, litra a, skal I indsamle og opbevare leverandørens navn, registrerede handelsnavn eller varemærke, postadresse, e-mailadresse og eventuel webadresse, og kun når leverandøren er operatør, referencenumrene på due diligence-erklæringerne eller identifikationsnumrene på de forenklede erklæringer. Efter litra b skal I opbevare de samme identitetsoplysninger om de kunder, I sælger til.

Efter stk. 4 skal oplysningerne opbevares i mindst fem år og udleveres til myndighederne på anmodning. Efter stk. 5 skal I straks underrette myndighederne og jeres kunder om tegn på manglende overholdelse. Er I ikke en SMV, skal I efter stk. 2 registrere jer i informationssystemet og efter stk. 6 ved begrundet mistanke verificere, at der er udført due diligence.

Pligten til at give referencenumre videre er begrænset efter ændringen. Efter artikel 4, stk. 7, skal operatøren meddele referencenumrene til downstream-operatører og forhandlere. Kommissionens rapport af 4. maj 2026 forklarer, at pligten til at indsamle numrene kun gælder den første downstream-aktør efter operatøren, at den er passiv, og at I i god tro kan antage, at en leverandør, der ikke sender numre, ikke er operatør. Det er ikke længere et krav at give numrene videre. Forordningen forbyder det ikke, og det kan være praktisk, når en kunde spørger.

Det bidrager FSC- og PEFC-certificering med, og det erstatter det ikke

Certificering optræder i forordningen som en oplysning, der kan indgå i operatørens risikovurdering, jævnfør artikel 10, stk. 2, litra n, om supplerende oplysninger fra certificeringsordninger og andre tredjepartsverificerede ordninger, der opfylder kravene i artikel 9. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skriver i sine spørgsmål og svar, at certificering kan understøtte due diligence, men ikke i sig selv sikrer overholdelse. Ansvaret bliver hos operatøren.

For en forhandler har certificeringen ingen rolle i forordningen. Forhandleren skal have leverandørens identitet og referencenummeret, og et FSC- eller PEFC-claim på følgesedlen, det dokument der følger varerne ved leveringen, erstatter ikke nogen af delene. Begge ordninger har moduler til operatører, PEFC ST 2002-1:2024 og FSC’s Regulatory Module, og de ændrer ikke på, hvad en forhandler skal gemme.

De aktuelle anvendelsesdatoer og den seneste forenklingspakke

Efter artikel 38, stk. 2, som affattet ved forordning (EU) 2025/2650, anvendes forpligtelserne fra 30. december 2026. Efter stk. 3 gælder 30. juni 2027 for operatører, der er fysiske personer eller mikro- eller små virksomheder etableret senest 31. december 2024, men ikke for produkter i bilaget til tømmerforordningen (EU) nr. 995/2010. Det bilag dækker rundtræ, savet træ, plader, snedkerarbejder og det meste andet, en trælast sælger, så for de varer er datoen 30. december 2026 uanset virksomhedens størrelse. Kommissionens rapport bekræfter læsningen.

Forordning (EU) 2025/2650 pålagde Kommissionen en forenklingsgennemgang senest 30. april 2026. Rapporten, COM(2026) 191, kom den 4. maj 2026 og foreslår ikke at genåbne forordningens tekst. Forenklingerne ligger i vejledning, spørgsmål og svar og en delegeret retsakt om produktlisten: passiv indsamling af referencenumre, én årlig due diligence-erklæring for flere forsendelser og undtagelser for affald, brugte produkter og prøver. Den 13. juli 2026 vedtog Kommissionen den delegerede retsakt om bilag I og gennemførelsesforordning (EU) 2026/1565 om informationssystemet. Datoer og status er kontrolleret den 10. september 2026 hos Kommissionen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Datoerne er ændret to gange, så tjek kilderne igen.

Det betyder for følgesedlen i praksis

Forordningen kræver ikke, at referencenummeret står på følgesedlen. Kommissionens rapport beskriver, at oplysningerne udveksles uden for informationssystemet, og at identitetsoplysningerne allerede findes på fakturaer. Spørgsmålet er, hvor I gemmer referencenummeret, så det kan findes sammen med leverancen om fire år.

Afklar for hver leverandør, om den er operatør, downstream-operatør eller forhandler for de varer, I køber, og gem svaret.
Aftal med leverandører, der er operatører, at referencenummeret står på fakturaen eller følgesedlen eller sendes med ordrebekræftelsen. Ét referencenummer kan dække flere leverancer.
Registrer nummeret sammen med følgesedlen, så leverance, leverandør og nummer hænger sammen, og gem det i fem år.
Sørg for, at jeres egne fakturaer bærer navn, adresse, e-mailadresse og webadresse, som jeres kunder skal gemme efter artikel 5, stk. 3.

Kilder

Sådan gør Certlyo det automatisk

Certlyo kontrollerer FSC- og PEFC-claims på følgesedler og gemmer dokumentationen sammen med den enkelte leverance. Referencenumre fra due diligence-erklæringer kan registreres sammen med følgesedlen, så de kan findes frem sammen med leverandørens oplysninger. Certlyo laver ikke due diligence og indberetter ikke til EU’s informationssystem.

Send os 30 følgesedler, og se, hvad vi finder.

Hvad skal en trælast kunne dokumentere under EUDR?